fbpx

10 ting, vi kan lære af hunde – del 1

Udgivet den:12 august 2020
By digitalhund

Jeg har levet et liv fuldt af hunde. I min opvækst var der hund, i mine teenageår havde vi hund, og som voksen har jeg stadig hund.

Fordi jeg ikke kan undvære det.

At dele livet med en hund er for mig yderst givende, livsbekræftende og dejligt.

Jeg har igennem årene lært meget af mine hunde. Faktisk også af andre menneskers hunde. Jeg har nemlig beskæftiget mig en hel del med hunde og hundetræning som instruktør. Jeg har taget uddannelser og fået erfaring fra efterhånden rigtig mange hold. Jeg har observeret tusindvis af hunde i alle de mest almindelige og også nogle ualmindelige situationer.

Og hundene bliver ved med at fascinere mig.

Når jeg observerer hunde og prøver at forstå, så lærer jeg. Jeg lærer om hunde, om livet, om mig selv. Der er mange ligheder mellem os og hundene, men også mange forskelle.

Lighederne gør, at vi kan have det godt sammen, hvis vi sætter os lidt ind i forskellene. De mindre ting som forskellene i vores kropssprog og de store ting, som at vi er forskellige arter.

Kendskabet til de forskelle vil jeg gerne udbrede, og det er en stor del af formålet med Digital Hund.

Men hvad kan hundene så lære os? Rigtig meget! Læs videre, så forklarer jeg 5 af de ting, som hunde kan lære os mennesker. I et senere blogindlæg fortæller jeg dig de sidste 5.

At leve i nuet

Hunde lever i nuet.

De dvæler ikke i fortiden, og de bekymrer sig ikke om fremtiden.

Jo, hunde kan godt få traumer og blive bange for noget, de har haft en dårlig oplevelse med. Men overordnet set lever hunde meget mere i nuet, end vi mennesker gør.

Det kan vi lære noget af.

Vi går hele tiden rundt og bekymrer os om ting, der allerede er sket, og som vi derfor ikke kan ændre på. Det ville være godt for os, hvis vi kunne blive bedre til at sige ”sket er sket” og så komme videre.

Vi behøver ikke bære nag over, at vores veninde meldte fra til vores store fødselsdagsfest. Eller at vores forældre har givet lidt penge til vores bror, men ikke os selv.

Sket er sket, og det hjælper ingen at dvæle ved det.

Det hjælper at gøre noget, når det er en mulighed.

Vi kan tale med vores veninde eller vores forældre og udtrykke vores utilfredshed. Dele det med dem. Og så sker der måske noget. Det ændrer måske situationen. Men hvis det ikke gør, bør vi komme videre.

Vi bør heller ikke gå og bekymre os om fremtiden hele tiden.

Mange ting løser sig. Nogle ting kan vi nemt selv løse. Nogle ting kan vi bede om hjælp til at løse.

Men vi løser intet ved bare at gå og bekymre os.

Så vi kan blive bedre til at spørge os selv, om det er en situation vi kan gøre noget ved. Kan vi ikke ændre situationen, så bør vi ikke ligge vågne om natten pga. den.

I stedet for at leve i fortiden, som vi allerede har oplevet og ikke kan ændre på, og i stedet for at leve i fremtiden, som vi jo kun kan gætte os frem til, så bør vi leve mere i nuet. Nyde tiden med familien. Koncentrere os om vores opgaver på arbejde. Hygge os med de huslige pligter. Lade vores sanser indtage naturen, når vi går en tur. Bare mærke os selv, og at vi lever. For vi lever nu. Ikke i går og ikke i morgen.

At elske ubetinget

Hunde elsker ubetinget.

De behæfter ikke deres kærlighed med en masse krav. Der er ingen skrappe betingelser. Bare kærlighed.

I disse skilsmisse- og Tinder-tider kan det nogle gange virke, som om vi mennesker har glemt at elske.

Vi bliver praktiske og leder efter en, der har de samme drømme og mål som os selv, og vi vælger fra med et swipe med fingeren, fordi han er lyshåret.

Og når vi støder på den første større udfordring, så giver vi op og går fra hinanden.

Har du nogensinde haft hund, så må du have oplevet, hvor ubetinget de elsker.

Hunde er ligeglade med, om man har lyst eller mørkt hår. Om man har et prestige-job eller (bare) er postbud. De går ikke op i, hvordan vi ser ud om morgenen, og om vi har dårlige vaner. De ting påvirker ikke deres hengivenhed.

Lad os lære af det og overveje en ekstra gang, om vores eneste ene absolut skal have krøller, et godt betalt job og være sjov. Lad os overveje, om dagligdagens udfordringer er nok til en skilsmisse, eller om vi kan finde en løsning på det hele.

At være observerende

Hunde observerer konstant.

De kommunikerer hovedsageligt med kropssprog, så de er nødt til hele tiden at ”lytte” til, hvad andre kroppe siger.

Vi mennesker bruger også vores kroppe til at kommunikere med hinanden. Vi kan vise, om vi er glade eller overraskede. Om vi er interesserede eller helst vil væk fra samtalen.

Mange af os er bare blevet så fokuserede på vores anden kommunikationsform: Sproget.

Vi taler, og vi taler. Og midt i vores tale glemmer vi at registrere, at den anden person også har noget at sige.

Aftenskolerne og ungdomsuddannelserne har masser af tilbud om at lære fremmedsprog, men et kropssprogskursus ser man sjældent.

Vores fokus ligger på ordene, og dem gradbøjer vi og fortolker på, til vi bliver helt trætte.

Men overvej lige engang, hvor mange flere nuancer vores sprog ville få, hvis vi mere bevidst inddrog kroppen i det.

Vi ville kunne se, om de ord, der kommer ud af munden på den anden, rent faktisk er sande. Vi vil kunne forstå, om det er et svært emne, vi er kommet ind på, og vi vil kunne høre det, der bliver sagt mellem linjerne.

Vores kroppe er meget mere umiddelbare. Vores ord er ofte gennemtænkte.

Så evnen til at aflæse kropssprog ligger tæt op ad evnen til at læse tanker.

Lad os da tage ved lære af hundenes kommunikation.

Lad os begynde at træne vores superkraft.

At være nysgerrig

Hunde er nysgerrige.

Se undersøger verdenen omkring dem.

Deres verdensbillede er mest bygget op omkring dufte. Vi fokuserer mere på det, vi ser.

Hunde render rundt og snuser til alt, smager på lidt af hvert og forsøger sig med at gå nye steder hen.

De undersøger.

På den måde finder de ud af ting.

Hvilke andre hunde, der har været det sted. Hvilke andre dyr, der bor i nærheden. Om nogen har efterladt noget spiseligt. Alt muligt, som er vigtigt for en hund.

For os mennesker er det måske ikke helt så vigtigt at vide, at naboen gik på den samme sti ti minutter tidligere. Eller at der ligger en halv madpakke i vejkanten.

Men vi kan alligevel lære af hundenes nysgerrighed og omdanne den, så den passer ind i vores verden.

Vi kan begynde at blive mere nysgerrige på vores omgivelser helt generelt. Vi kan være opmærksomme på andre mennesker og spørge ind til det, hvis vi ser én, der ser trist ud. Vi kan stille spørgsmål om naturen og universet. Vi kan vende blikket ud og finde ud af meget mere om den verden, vi lever i.

Så vil vi finde ud af, hvor fascinerende en jordklode vi er så heldige at befinde os på. Vi vil kunne se skønheden i vores omgivelser, og vi vil lære en masse om os selv.

At undgå konflikter

Hunde undgår konflikter.

For alt i verden undgår de konflikter.

De taler pænt til hinanden, undskylder og sørger for at blive gode venner igen. Alt sammen i håbet om at undgå at komme op at slås.

For hunde er det jo ikke hensigtsmæssigt at individerne i en flok hele tiden slås med hinanden. Det svækker flokken og går ud over dem alle sammen.

Men for mange konflikter er da heller ikke hensigtsmæssigt for mennesker.

Vi bliver sure, triste og gnavne. Vi begynder at lede efter fejl, eller vi begynder at være på vagt hele tiden. Vores alarmberedskab stiller ind på højeste niveau.

Ingen kan holde ud at være i højeste alarmberedskab for længe.

Så lad os tage en bid af hundenes fredelige opførsel og gøre den til vores egen.

Vi skal ikke for alt i verden undgå alle konflikter. Nogle af dem er gode at tage.

Vi skal i stedet tænke os om først. Overveje, om den konflikt, der er på vej, er værd at tage. Betyder det noget i det store billede? Vil vi huske det om to år?

Mange konflikter er små og ret ubetydelige. De betyder noget nu og her, fordi man er stædig eller fornærmet, men i det lange løb spiller de ingen rolle.

Så hvorfor ikke undgå dem?

Alle de små konflikter, der er i hverdagen. Alle de små irritationer hele tiden. Det hele bygger op, og så bliver mange bække små til én stor å.

Lad os i stedet gøre, hvad vi kan for at undgå bækkene. Give efter for andres halvskøre krav. Ikke insistere så meget på at få ret. Undlade at brokke os over hver lille ting.

Så kan der i stedet vokse nogle smukke blomsterenge op, hvor den store å ellers ville have samlet sig, og så kan vores alle sammens liv blive lidt dejligere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie-indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie-indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk