fbpx

Farvel og tak

Udgivet den:10 august 2019
By digitalhund

Har du prøvet det?

At miste en hund?

Det er ikke noget, man nyder. Det er den største af de ulemper, der følger med, når vi får hund. At vi skal miste den en dag.

Jeg har prøvet det nogle gange. Sidste gang måtte jeg tage en beslutning om, at det var nok. Det var ikke en nem beslutning, men den dag, min gigtramte hund gik på tre ben, ringede jeg til dyrlægen.

Har du hund nu, så kommer det til at ske en dag. Har du haft hund før, så har du prøvet det, og så ved du, at det ikke er sjovt.

Der er som med alle andre ting stor forskel på, hvordan vi reagerer på tabet af en hund. Nogle kommer hurtigt videre, mens andre har meget svært ved det.

Det er et følsomt emne, og det er nok derfor, det har taget mig noget tid at offentliggøre det her indlæg. Jeg synes bare, det er et emne, vi ikke kommer udenom, så jeg vil her dele nogle af mine tanker om det.

Deler du nogle af dine tanker i en kommentar forneden, så gør det med respekt og kærlighed.

En kort og en lang

Et menneske lever gennemsnitligt i omkring 80 år. For hunde er det nærmere 10-12 stykker. Der er lidt forskel i forhold til hundens størrelse. Nogle af de store racer skal være heldige, hvis de skal fylde 10, mens nogle af de små sagtens kan blive 15. Men under alle omstændigheder lever vi mennesker meget længere end vores firbenede venner. Derfor vil vi uundgåeligt opleve at miste dem.

Vi kan regne lidt på det.

Hvis vi siger, at en person ikke vokser op med hunde, men får sin første hund som 20-årig. Den bliver 10 år gammel, og så kommer den næste hund til. Med det mønster vil vores tænkte person nå op på at have 6 hunde i sit liv. Og det er med én hund ad gangen. Det er 6 tab.

Vi ved det jo godt. Når vi får en hund, ved vi jo godt, at den ikke vil blive hos os hele vores liv. Men det gør det ikke nemt.

Tid til at sige farvel

Nogle gange bliver hunde heldigvis gamle og sover stille ind pga. alderdom. Andre gange sker det alt for tidligt. Begge dele er selvfølgelig trist, men efter min mening hjælper det lidt på det, når man kan tænke på, at hunden havde et langt og godt liv – og måske ikke engang nogle smerter.

Om det så sker tidligt eller sent i et hundeliv, så kan det ske på mange måder.

Nogle gange sker der et uheld, eller hunden bliver ramt af en alvorlig sygdom, og så kan det gå hurtigt. Andre gange har man noget tid til at gå og forberede sig mentalt på tabet.

Jeg har igennem årene hørt mange historier om, hvornår og hvordan folk har mistet deres hunde. Det er hårdest at høre de historier, der handler om, at en lille hvalp har været ude for en ulykke eller er blevet syg. Men det er ikke meget nemmere at høre historier om mavedrejninger, kræft og utilsigtede forgiftninger.

Nogle gange kan det dog være helt rørende og livsbekræftende at høre historier om de gamle hunde, der lægger sig ud på yndlingsstedet i haven og sover stille ind.

Da jeg mistede min sidste hund, havde jeg tid til at forberede mig. Faktisk vidste jeg allerede, da hun som 1-årig fik konstateret HD, at det potentielt kunne komme til at give problemer senere. Hun havde en E-hofte og en fri. A og B er godt, C kan gå, ved D begynder det at blive bekymrende, og hun havde E.

Jeg prøvede at holde hende aktiv, og det virkede også godt i nogle år. Desværre udviklede hun gigt, og det blev langsomt værre.

En dag, da hun kun var 6 år gammel, gik hun på tre ben. Det valgte jeg at se som et tegn på, at hendes smerter nu var blevet for store. Jeg ville ikke have hende til at leve i smerte, så jeg tog hende med til dyrlægen.

Det var ikke let at tage den beslutning, og jeg rådførte mig også med en tredjepart først. Men det var en beslutning, der gav mening, og jeg var jo forberedt på, at jeg skulle tage den en dag.

Måske har du selv prøvet at tage den tunge beslutning? At din hund ikke skulle leve mere. Fordi den var for syg eller havde for mange smerter.

Så har du overvejet det helt store spørgsmål:

Hvornår er det rette tidspunkt?

Hvornår har hunden det dårligt nok til, at vi kan tillade os at afslutte dens liv?

Vi vil jo gerne lade den leve så længe som muligt, men det er også synd, hvis den skal leve i længere tid med konstante smerter.

Det er et stort ansvar at have. Uden at hunden overhovedet ved, hvad der foregår, kan vi afslutte dens liv. Når det sker med mennesker, straffer vi den skyldige. Fordi det er en alvorlig sag. Derfor bør vi også overveje det nøje, før vi tager den beslutning. Vi vil nok ikke alle altid komme frem til det samme svar, men efter min mening er det vigtigt, at man ikke tager let på det.

Jeg har ikke det endelige svar, og vi kan jo ikke spørge vores hund…

”Har du det for dårligt til at leve videre?”

Eller vi kan godt spørge, men vi får ikke noget svar. Vi må selv bedømme ud fra, hvad vores hund viser os. Og så må vi bedømme, hvor mange smerter og hvor meget ubehag livet er værd.

Lidt det samme er det, når hunden bliver syg, og man kan behandle det, men det er en hård behandling. Så går overvejelsen på, om det er det værd. Skal hunden trækkes igennem en hård behandling for måske at kunne leve et par år længere?

Sorgens 5 faser

Man taler om, at sorgen har 5 faser. 5 stadier, som man måske går igennem, når man mister nogen. Ikke alle går igennem alle faser, og der er også uenighed om deres rækkefølge, men der lader til at være enighed om de 5 mulige faser:

Måske benægter man det først. Nej, min hund kan ikke være døende. Det kan ikke passe.

Så tager hjernen over og siger, at det passer, og så bliver man vred.

Vreden går måske over i forhandling, fordi man gerne bare vil beholde sin dejlige hund. Jamen, måske har den ikke så ondt alligevel, så vi kan godt trække den lidt.

På et tidspunkt kommer depressionen, og tristheden begynder at fylde. Her græder man måske.

Til sidst når man forhåbentlig til en accept af det, der er sket. Man indser, at ens bedste ven er væk, og at man er nødt til at komme videre.

Hvordan man så kommer videre er meget individuelt. Vi sørger på hver vores måde, og vi kommer videre på hver vores måde.

Husk at give dig selv lov til at sørge. Forstå, at det er okay at være ked af det, når du mister en hund. For ikke-hundefolk kan det være svært at forstå, men når ens hund har været en del af familien og en rigtig god ven i måske mange år, så er det ikke nemt at sige farvel til den.

Måske hjælper det for dig, at du gør noget godt for dig selv. Forkæler dig selv lidt. Enten går den gode, lange gåtur, du altid gik med din hund, eller med noget, der slet ikke har med din hund at gøre, som fx en gang massage.

Det kan også være, du har brug for at få det hele snakket igennem med en, der forstår. En anden hundeelsker, der ikke vil kigge underligt på dig, fordi du fælder en tåre over en hund, men som vil forstå og lytte og give et kram.

Når du har været igennem de faser, du skal igennem, og har sørget, så er der nogle gange ikke noget som en ny start. Så kan du starte forfra med en ny hund. Få en ny ven at fokusere på og et nyt samarbejde at opbygge.

Når der så kommer en ny til, behøver det ikke at betyde total udslettelse af alt, der har med den gamle hund at gøre. Du kan godt mindes. Markere den hunds liv på en eller anden måde. Der er mange måder at gøre det på.

Tak for alle minderne

Jeg har i mit hjem hængt nogle store, flotte billeder af mine tidligere hunde op på en bestemt væg. Så kan jeg kigge på dem hver dag, mindes og sætte pris på, at jeg stadig har min nuværende hund, der i skrivende stund lige er blevet 6 år gammel.

Jeg har selvfølgelig også masser af billeder liggende digitalt, men for mig føles det godt at have et billede hængende fremme, så jeg dagligt kan tænke en lille tanke om alt det, de gav mig.

Nogle mindes ved at få hundens jordiske rester lagt ind i et smykke.

Man kan også mindes ved at samle de bedste billeder af hunden i en fotobog, som man kan tage frem og kigge i, når nostalgien rammer.

Minderne i vores hjerte vil vi også altid have med os. Man glemmer aldrig en god ven <3

Har du en sød historie om at miste? En speciel måde at mindes på? Eller har du et godt råd? Skriv en kommentar og fortæl din historie. Måske kan den hjælpe andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie-indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie-indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk