fbpx

Leg din hund lydig – boganmeldelse

Udgivet den:06 maj 2020
By digitalhund

Dette blogindlæg indeholder et affiliate-link

boganmeldelse hundebog

Leg din hund lydig – sjove tricks og nyttig opførsel for hund” af Pernille Westh er en fin lille begynderbog, der kan få børnene i gang med at træne med hunden. Den er skrevet til børn, men voksne kan også finde inspiration i den. Børnene kan læse den selv, eller I kan læse den sammen. Uanset er det en god idé, at der er en voksen til stede, når børnene træner med hunden.

I forordet bliver det forklaret, at det er vigtigt for hunde at være sammen med andre hunde – og at lege med andre hunde. Når børnene gerne vil lege med hunden, kan de gøre det ved at lave nogle tricks.

Bogen fortæller bl.a. om Oliver, der kommer hjem fra skole og træner “giv pote” med sin hund, Samba. Det er nemlig børn, der laver alle øvelserne og børn, der er på billederne.

Øvelserne er delt op i 3 sværhedsgrader: Let, middel og svær.

Bogens plusser

Der er en del gode råd gemt rundt omkring i bogen. Det bliver også nævnt mange gange, at man skal huske at rose hunden, når den gør det rigtige. Det er noget af det gode ved bogen.

Der er også nogle gode pointer i afsnittet med gode råd. Den del af bogen bør du ikke springe over. De enkelte øvelser kan du sagtens springe over, hvis du fx kender dem i forvejen.

Bogen er meget overskuelig, og man kan se, at der er tænkt på målgruppen. Der er mange billeder og enkle forklaringer. Man kan godt forstå, hvad man skal gøre, selvom man ikke har nogen erfaring.

Det bliver heldigvis forklaret, at man kun skal træne 10-15 minutter om dagen. Det er ikke nødvendigvis lige den rigtige mængde tid for din hund, men det er vigtigt at tænke på, at man ikke må træne for længe ad gangen.

Forfatteren mener desuden, at man ikke skal træne med hunde under 6 måneder. Det kan jeg ikke forstå. Man kan træne med en hund fra den er få uger gammel. Faktisk bør man træne med sin hund fra den dag, man får den hjem. De tricks, der bliver forklaret i bogen, kan godt vente et par uger, men de bør ikke vente i flere måneder.

Bogens minusser

Der er nogle ting i bogen, som jeg ikke er så begejstret over.

Forfatteren opfordrer til, at man med det samme sætter verbale kommandoer på øvelserne. Det er bare ikke altid smart. Ofte er det en god idé at vente lidt med at sætte en kommando på øvelserne.

Der bliver også opfordret til mange unødvendige forbud i bogen. Altså skæld ud. Selvom forfatteren også skriver, at man altid skal tale pænt og stille og roligt til sin hund, så synes jeg, at hun bruger lige lovligt meget skæld ud. Det er ikke nødvendigt, hvis man bare holder fast på godbidden.

Da bogen er en let lille sag, der er skrevet til børn, er der en god forklaring på mit næste kritikpunkt. Det er bare vigtigt at nævne det alligevel. Mit kritikpunkt er, at der ikke er ret meget forklaring. Det er meget korte og simple forklaringer. Det kan være godt at starte på, men det er jo en begynderbog, så den vil blive læst af begyndere. Som begynder kan man hurtigt støde på problemer. Måske gør ens hund ikke, som der står i bogen. Og så har den ikke nogen forklaring. Du er velkommen til så at søge hjælp hos mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie-indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie-indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk